Menu Luk

Handelsbetingelser

1. Generelt 

1.1 ”ADG Fysioterapi”, ”ADG Fysioterapi-tjenesten”, “vores tjeneste” eller “tjenesten” betyder i disse brugerbetingelser den tjeneste som ADG Fysioterapi ApS (CVR-nr.: 40 54 07 09) stiller til rådighed på web-adressen ”adg-fysioterapi.dk”, og som giver betalende medlemmer mulighed for at streame forskellige træningsøvelser samt bruge tjenestens funktioner, webstedet og brugergrænseflader, herunder alt indhold og software som er forbundet med tjenesten.

1.2 Disse betingelser (herefter ”Brugerbetingelserne”) gælder for brugen af tjenesten.

1.3 ADG Fysioterapi ApS forbeholder sig retten til at ændre Brugerbetingelserne for ADG Fysioterapi. Besked om ændringer gives dog altid medlemmer af tjenesten mindst 30 dage før ændringen træder i kraft.

2. Abonnement på onlinetræning og medlemskab 

2.1 Tilmelding til vores onlinetræning gennem adg-fysisioterapi.dk kræver, at du har forbindelse til internettet, at du har en enhed der er kompatibel med tjenesten samt, at du tilmelder dig den af ADG Fysioterapi ApS anvendte betalingstjeneste.

2.2 Du skal være 18 år, eller være myndig i den provins eller det område eller land, hvor du bor, for at kunne abonnere på vores onlinetræning.

2.3 Betaling for medlemskab hos ADG Fysioterapi kan ske med Visa, MasterCard og MobilePay og kun via den af ADG Fysioterapi ApS anvendte betalingstjeneste.

2.4 Dit medlemskab til ADG Fysioterapi fortsætter fra måned til måned, indtil tjenesten opsiges.  Når du er medlem kan du ændre i eller opsige dit abonnement i selvbetjeningsløsningen på https://adg-fysioterapi.helpgate.io/#/login

2.5 Prisen for medlemskab til ADG Fysioterapi udgør månedligt kr. 79,00 inkl. moms. ADG Fysioterapi ApS kan ændre størrelsen af den fastsatte månedlige pris for brug af tjenesten. Besked om ændringer gives dog altid mindst 30 dage før ændringen træder i kraft. Prisen for øvrige ydelser kan findes i vores prisliste på https://adg-fysioterapi.dk/priser/

2.6 Dit medlemskab kan indledes med en gratis prøveperiode. En gratis prøveperiode til ADG Fysioterapi varer i så fald til begyndelsen af den næstkommende måned, medmindre andet oplyses ved tilmeldingen. 

2.7 Formålet med prøveperioden er at lade nye medlemmer afprøve tjenesten. Under tilmeldingen vil du få oplyst, om du opfylder betingelserne for en gratis prøveperiode. 

2.8 En uge før udløb af din abonnementsperiode vil du modtage en email, der minder dig om, at abonnementet vil blive fornyet, såfremt du ikke foretager dig noget. Det betyder, at hvis du ikke afmelder dit medlemskab til ADG Fysioterapi inden den månedlige fornyelsesdato, giver du samtykke til at ADG Fysioterapi ApS trækker betaling for den følgende måneds medlemskab til tjenesten, gennem det ved tilmeldingen oplyste betalingsmiddel. Det gælder ligeledes ved udgangen af en eventuel gratis prøveperiode, medmindre du afmelder medlemskabet inden udgangen af den gratis prøveperiode. Det gælder ligeledes ved udgangen af en eventuel gratis periode eller en periode med nedsat pris opnået ved brug af rabatkode, medmindre du afmelder medlemskabet inden udgangen af den gældende periode. 

3. Fortrydelsesret

3.1 Ved tilmelding til ADG Fysioterapi løber din fortrydelsesret på 14 dage, fra den dag du indgår aftalen om medlemsskabet.

3.2 For denne tjeneste gælder dog, som for enhver anden tjenesteydelse, at du ikke kan fortryde købet af tjenesteydelsen, når denne allerede er leveret.

4. Afmelding af medlemskab

4.1 Du kan til enhver tid afmelde dit medlemskab hos ADG Fysioterapi. Du vil fortsat have adgang til tjenesten frem til udgangen af den månedlige faktureringsperiode. ADG Fysioterapi ApS yder ikke refusion eller kredit for delvist brugte medlemsmåneder. Ved afmelding af dit medlemskab, lukkes din konto automatisk ved udgangen af den indeværende faktureringsperiode. 

4.2 Afmelding kan ske ved at sende en mail til maj@adg-fysioterapi.dk jf. brugerbetingelsernes pkt. 4.3. eller gennem din brugerkonto https://adg-fysioterapi.helpgate.io/#/login

4.3 Ved afmelding per mail bedes du oplyse dit fulde navn.

4.4 Spørgsmål vedrørende afmelding og afmeldingsprocedure kan altid ske til maj@adg-fysioterapi.dk eller på telefon 51 96 03 64, men vi skal modtage opsigelsen skriftligt. 

5. Rettigheder tilhørende ADG Fysioterapi ApS

5.1 Rettighederne til artikler, fotografier, videoer, grafik og andet indhold på adg-fysioterapi.dk tilhører ADG Fysioterapi ApS.

5.2 Indholdet på adg-fysioterapi.dk stilles til rådighed for tjenestens betalende medlemmer, og må kun benyttes til privat brug dvs. fremvisning i private hjem uden vederlag.

5.3 Det er tilladt for tjenestens betalende medlemmer at tage digitale kopier til egen brug eller til brug for husstanden, dvs. eksempelvis til brug for en ægtefælle og/eller børn jf. ophavsretslovens § 12.

5.4 Det er ligeledes tilladt at tage kopier på papir (udprint) fra ADG Fysioterapi til privat brug jf. ophavsretslovens § 12. Denne adgang gælder dog alene private personer. En virksomhed må således ikke printe artikler eller kopiere materiale fra tjenesten til virksomhedens medarbejdere.

5.5 Det er aldrig tilladt, uden skriftligt samtykke fra ADG Fysioterapi ApS, at kopiere, genudsende, uploade, sende, overføre eller distribuere indholdet fra adg-fysioterapi.dk, herunder tekst, billeder, lyd eller video til kommercielle eller offentlige formål.

5.6 Alle varemærker og logoer, der vises på hjemmesiden tilhører eller administreres af ADG Fysioterapi ApS.

5.7 Ved tilmelding til tjenesten accepterer du at bruge ADG Fysioterapi, herunder alle funktioner forbundet dermed, i overensstemmelse med gældende lovgivning, regler og bekendtgørelser eller andre restriktioner om brug af tjenesten eller indholdet deri.

5.8 Overtrædelse af ovennævnte kan medføre strafansvar og erstatningspligt i henhold til den til enhver tid gældende danske lovgivning.

6. Ansvar for brug af tjenesten 

6.1 Instruktion, råd og vejledning i vores onlinetræning på ADG Fysioterapi er af generel informativ art og kan ikke erstatte direkte kontakt med en uddannet fagperson som for eksempel en træner, læge, fysioterapeut eller lignende. De råd og vejledninger du modtager i tjenesten, er af generel karakter og tager derfor ikke højde for individuelle helbredsmæssige forhold.

6.2 ADG Fysioterapi ApS påtager sig intet ansvar for eventuelle gener eller helbredsproblemer, som måtte opstå i forbindelse med udførelse af eksempelvis motionsprogrammer, træningsøvelser eller lignende gennemført på basis af informationer, som er tilvejebragt på tjenesten.

6.3 ADG Fysioterapi ApS anbefaler generelt, at du lytter til din krop og dens begrænsninger og ikke gør noget, som føles forkert eller giver dig skarp smerte. Nærer du den mindste tvivl om, hvorvidt eksempelvis et træningsprogram kan have negative helbredsmæssige konsekvenser for dig, så kontakt os endelig på 51 96 03 64 eller konsulter din praktiserende læge, inden du går i gang. 

7.1 Tjenesten kan indeholde links til eksterne sider – blandt andre YouTube – som ikke drives af ADG Fysioterapi ApS. ADG Fysioterapi ApS påtager sig ikke noget ansvar for så vidt angår indholdet på disse eksterne sider.  

8. Behandling af personoplysninger

8.1 Ved køb af medlemskab til onlinetjenester ved ADG Fysioterapi, registreres visse personoplysninger i vores medlemssystem eksempelvis fulde navn, e-mailadresse og betalingsoplysninger. Disse oplysninger gemmes med henblik på oprettelse af en betalingsaftale samt entydig identifikation af vores medlemmer. 

8.2 På ADG Fysioterapi anvendes ligeledes cookies til at lave statistik over antallet af besøgende i Google Analytics. Dette gøres for at vi altid er sikre på, at vores sider fungerer efter hensigten, og at vi har de tilbud, som kunderne efterspørger. Vi bruger ikke oplysningerne i salgsøjemed, og vi har ingen personificering af sitet. Ved at bruge vores website, accepterer du anvendelsen af cookies til det anførte formål.

8.3 ADG Fysioterapi ApS lagrer dine personlige oplysninger, så længe de er nødvendige for, at vi kan varetage ovennævnte formål, eller så længe loven kræver det. Herefter slettes dine personlige oplysninger.

8.4 Du kan til hver en tid få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

8.5 Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som du tidligere har oplyst os.

8.6 Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage i forbindelse med din tilmelding til vores nyhedsbrev og mails.

8.7 Behandlingen af dine personoplysninger hos ADG Fysioterapi ApS sker altid i overensstemmelse med princippet om god databehandlingsskik jf. Persondataloven (GDPR). 

8.8 ADG Fysioterapi ApS er dataansvarlig. 

9. Klageadgang

9.1 Hvis du vil klage over dit køb af medlemskab, skal du rette henvendelse til maj@adg-fysioterapi.

10. Gældende ret

10.1 Brugerbetingelserne reguleres og fortolkes i overensstemmelse med gældende dansk ret. 

10.2 Enhver tvist i relation til brugen af ADG Fysioterapi afgøres ved de danske domstole.