Personlig træning

Personlig træning er en mulighed for dig, der er i gang med et behandlingsforløb eller blot mangler hjælp til at opbygge en god træningsrutine med øvelser tilpasset dig. Formålet med den personlige træning kan variere fra almindelig forbedring af den fysiske form, til genopretning af muskulære ubalancer og styrkelse af svage områder i din krop. Du behøver ikke have ”en skade” for at kunne gøre brug af personlig træning hos os – blot du har ønsket om at rykke dig!

Book en time hos en af vores fysioterapeuter Mie Nielsen, Jacob Kjær Appel, Ingrid Hestad eller Camilla Pytlick og få en snak om, hvordan I kan strikke et personligt træningsforløb sammen til dig. Skriv til os på info@adg-fysioterapi.dk eller ring til os på 51 96 03 64 for at booke en tid.

Bliv aktiv. Bliv stærk!

Du kan også vælge at gøre brug af vores træningsforløb Bliv aktiv. Bliv stærk! Det er et intensivt 12-ugers personligt træningsforløb, hvor du træner fast 2-3 gange om ugen med en af vores fysioterapeuter.

Vi tror på, at det kræver mindst 12 ugers personlig træning for at opnå solide resultater og få det maksimale udbytte. Tre måneder gør det nemlig muligt at opbygge en god træningsrutine, tackle eventuelle begrænsninger/udfordringer i fællesskab, skavanker eller skader samt begynde at mærke den forskel, træningen giver.

Vi tror på, at personlig træning ikke er et engangsmøde, da det ofte er gavnligt med jævne mellemrum at genoptage kontakten for at opretholde resultater samt fortsætte udviklingen.

Sådan forløber et personligt træningsforløb hos ADG Fysioterapi

Inden opstart finder vi ud af, hvad dine ønsker samt mål er for de 12 ugers personlige træningsforløb. Herefter skræddersyer vi et intensivt program til dig, hvor vi har tager højde for dit nuværende niveau, eventuelle skavanker og dine mål med træningen.

Efterhånden som du bliver stærkere, tilpasser og justerer vi træningsforløbet. Vi øger vægten, intensiteten og sværhedsgraden af øvelserne.

Vi står altid ved din side og hjælper dig med at udføre øvelserne korrekt og derved maksimere dit træningspotentiale. Vi har nemlig dig og din krop i fokus.

Pakke 1

2 x ugentlig træning
for 1 person i 12 uger

1.133 DKK pr. uge

Book tid

Pakke 2

3 x ugentlig træning
for 1 person i 12 uger

1.545 DKK pr. uge

Book tid

Pakke 3

2 x ugentlig træning for
2 personer i 12 uger

1.333 DKK pr. uge

Book tid

Pakke 4

3 x ugentlig træning for
2 personer i 12 uger

1.854 DKK pr. uge

Book tid

Det med småt: Alle træninger varer en time og forløber over 12 uger. Vi finder sammen ud af, hvilke dage og tidspunkter, der passer ind i din hverdag. Alle priserne er inkl. moms, og betalingen er delt op i 3 rater med 1 måneds mellemrum. Du binder dig til den fulde periode (12 uger) ved tilmelding.