Flere ark med øvelser er ikke brugbart for Trine Nielsen og hendes dårlige knæ. Jeg får det ikke gjort, og det ved de godt hos ADG, siger hun ærligt. Så hun får nogle få ting, hun skal, og så sker der lidt i stedet for slet ikke noget. De kender mig, og det betyder meget, lyder det fra den tidligere landsholdspiller.
Efter en lang række operationer gennem en flot håndboldkarriere så hænder det, at Trine Nielsen får ondt i knæet, og det hæver. Sidst var det efter en 40 års fødselsdag, hvor der blev gået lidt for meget til den med hockeykampe og andre aktiviteter.
”Så tager jeg straks kontakt til ADG Fysioterapi, og selvom jeg bor på Tåsinge, så kører jeg ind til Odense. Det er kun hos ADG, at de får lov til at røre ved mit knæ. Og så bliver der lagt en plan for mig. Jeg får ikke bare et standard-knæ-program i hånden. Det, jeg får, er skræddersyet til mig – de ser mennesket bag diagnosen”, fortæller Trine Nielsen, der hurtigt indrømmer, at hun aldrig får lavet en masse øvelser. Efter en håndboldkarriere med landshold og medaljer på cv’et, så har hun lavet så mange øvelser, at hun ikke orker det mere. Derfor får hun et kort og simpelt program.
”Jeg har fået behandling hos Anja (indehaver af ADG Fysioterapi) gennem 13 år nu. Jeg kender alle hos ADG og er vild med den venlighed og de smil, man altid bliver mødt med, selvom de måske har travlt. Alle har en stor menneskelig kompetence ud over, at deres faglighed er i top”, lyder det fra Trine Nielsen, der gerne sender andre ind til behandling hos ADG Fysioterapi.
”Jeg anbefaler det til alle, jeg møder, som har ondt et sted. Og jeg ved, at dem, der har benyttet sig af det, har haft stor gavn af det. Hos ADG er de ærlige, kompetente, de tør tage fat og går op i det, de laver. Når man er der, så føler man, at lige nu er jeg deres allervigtigste opgave at løse. Deres mission nærmest. Og de har den rette tro på det, de laver, så man føler sig i meget trygge hænder”, lyder det fra den tidligere OL-guldvinder, der i dag arbejder som håndboldkommentator på TV 2, men løbesko og håndvægte er lagt på hylden. Lidt spinning holder Trine Nielsen i gang.
”Jeg gider ikke lave en masse øvelser. Den tid er forbi. Derfor er det fedt, at ADG hjælper mig der, hvor jeg er. De ville helt sikkert ønske, at jeg lavede mange flere øvelser, men det kommer ikke til at ske. Det ved jeg. Og det ved de. Og så får man hjælp ud fra det udgangspunkt. Ens eget.”
Hvis du har fået lyst til at se, hvad ADG kan gøre for dig, kan du læse mere om vores holdtræning hér – eller du kan læse mere om vores personlige behandlingsprogrammer hér